Om BlomInfo
Kontakt os
Produkter & services
Projekter
Referencer

Aerial photo - Aceh Tsunami

Digitale ortofotos

Ved fremstilling af kort må terrænet nødvendigvis tolkes og gengives med standardiserede symboler. Flyfotos viser derimod landskabet uden denne tolkning, og er derfor umiddelbart forståelige, også for andre end professionelle kortbrugere.  Digitale ortofotos er derfor vokset i popularitet og er blevet en almindelig del af leverancen ved kontraktopgaver, ligesom vi tilbyder levering af færdige ortofotos fra et landsdækkende datasæt.

 

Et ortofoto er korrigeret for terrænets højdeforskelle og de forvanskninger, der skyldes kameraets drejning og vipning i optagelsesøjeblikket. Billederne samles oftest i mosaikker, så de fremstår som et sømløst, fladedækkende billede.

 

Ortofotos er målfaste og har samme nøjagtighed som kort der er fremstillet ud fra flyfotos i samme målforhold. Når fotos og kort er refereret i et fælles koordinatsystem, vil data derfor ”passe sammen”. Vi lever ortofotos  i komprimerede filformater som kan anvendes i de fleste kort- og GIS-systemer, enten alene eller sammen med tekniske, topografiske eller tematiske kort.

 

Ortofotos kan også bruges som baggrund for specifikke digitaliseringer, som ikke er baseret på traditionelle kort.

 

Ortofotos som produceres på bestilling, kan specificeres efter ethvert ønske. F.eks. har vi produceret ortofotos med en pixelstørrelser på 5, 10, 20, 25 og 40 cm med en farveopløsning på op til 24 bit.

DanskEnglish
BlomInfo A/S · Masnedøgade 20 · 2100 København Ø · Tlf.: 70 200 226 · Fax: 70 200 227 · E-mail: blominfo@blominfo.dk